arkiv

25 år?

Sydfynske Kunstnere har udstillet siden 1976 - hvordan hænger det sammen?

Svendborg Amts Kunstforening (SAK) startede i 1941 og udgjorde bl.a. en del lokale kunstnere, der især udstillede i Borgerforeningen og det nu nedrevne Wandals Hotel, indtil de i 1964 kunne begynde at udstille i SAK's nyerhvervede hus Vestergade 27.Huset gjorde de selv i stand til udstillingsbygning. SAKs Efterårsudstilling var indtil 1973 de lokale kunstneres udstilling, som de selv censurerede.

I 1974 foreslog bestyrelsen, at udstillingen skulle censureres af BKF's udstillingsudvalg ( med sigte på at den så skulle være adgangsgivende for udstillerne til et medlemskab af BKF). Det fik en gruppe af de lokale til at trække sig ud i protest.

I 1975 arrangerer SAK en udstilling med denne protestgruppe og kalder den for "Fynske Kunstnere" og året efter - igen med SAK som arrangør - og nu som en etableret gruppe med navnet "Sydfynske Kunstnere". Dette navn og denne gruppe under SAK´s ansvar og økonomi fungerede indtil år 1987, hvor SAK og kunstnergruppen blev enige om at Sydfynske Kunstnere blev en selvstændig gruppe.

Deraf kommer, at Sydfynske Kunstnere i år har 25 års jubilæum (1987-2012) som selvstændig kunstnergruppe.

Af gamle medlemmer tilbage fra 1974 kan nævnes:

Alfred Vindeby
Anton Juul Petersen
Axel Hansen
Bent Bay Hansen
Bjarne Saaby
C. Lander
Christian Hansen
Ebbe Munk
Erfred Fabricius
Erik Heiberg Petersen  
Helmer Senstius
Henry Eriksen,
Henry Larsen
Ingvard Petersen
Jens Uffe Rasmussen
Johannes Bæk
Johannes Orth
John Anderskov
Johny Saaby Jørgensen
Jørgensen Vindeby
Karen Lønholt
Karen Margrethe Rosenthal
Karl P.
Lene Degett
Marianne Juul Andersen
Marianne Kjær
Mogens Saaby
Ole Bjørnild
Otto Reuther
Otto Von Mullen
Sigurt Lønholt
Tipper
Verner Nielsen
This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Privatlivspolitik
Sitemap
Arkiv
Print Version


Sidst opdateret:

SAK    Vestergade 27    Svendborg    tlf.: 62 22 44 70  | TOP |