arkiv
Hjem > 2017 > Grafisk Kælder

Grafisk Kælder

I Privaten viser Grafisk Kælder udstillingen:

"DIALOG"

SAK Kunstbygning huser Grafisk Kælder, der er et værkstedsfællesskab, som man kan ansøge om at blive optaget i. Medlemmerne er meget forskellige i deres billedmæssige udtryk og udstillingen viser de mangfoldige muligheder, der ligger gemt i den grafiske trykkeproces. Titlen DIALOG afspejler netop mangfoldigheden af stemmer, som kommer til orde på denne udstilling. 

Udstillingen består udelukkende af nye værker skabt til denne lejlighed.

Deltagerne på udstillingen er Jeanette Thorup Larsen, Elin Østergaard, Jesper Kromann, Inge O. Jensen, Ann-Kerstina Nielsen, Tina Ringmann Madsen, Camilla Kæraa, Maja Nissen, Charlotte Hovmand Mittelsdorf, Ulla Dencher, Christina Munk Andersen, Trine Anderschou, Kirsten Manczak, Trine Skov Bruun, Maja Kielemann Grønkjær, Teresa Høising Larsen, Annelise Johansen, Anne Grete Weber, Per Buk og Charlotte Guldhammer Skou.

 

Grafik er en selvstændig kunstart inden for billedkunsten, som er ca. 2000 år gammel. Grafisk kunst kommer af græsk grafein, som betyder at skrive. Ordet henviser til tegnekunsten, men i dag knytter det sig primært til en betegnelse for et aftryk af en trykplade, som kunstneren, grafikeren har udformet. Af hver plade kan der tages flere tryk, og hvert tryk betragtes som et originalt kunstværk. I nyere tid er det almindeligt, at de enkelte tryk signeres og påføres oplagstal og nummer. Betegnelsen 9/20 på et grafisk blad betyder der er taget 20 tryk (bortset fra prøvetryk) og det blad som man kigger på er nummer 9.

Grundlæggende skelner man mellem tre former for grafik: højtryk, plantryk og dybtryk.

Fernisering lørdag den 9. september kl. 14.00

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Privatlivspolitik
Sitemap
Arkiv
Print Version


Sidst opdateret:

SAK    Vestergade 27    Svendborg    tlf.: 62 22 44 70  | TOP |