Formandsberetning for 2016

Vi har gjort os umage for at vise jer nogle gode og forskellige udstillinger i SAK.

Både kunst fra lokalområdet og kunst fra resten af landet og det er der ca. 8000 besøgende der har set

Årets udstillinger:

Mogens Gissel – en retrospektiv udstilling af 50 års værker.

Med udgangspunkt I Mogens Gissels værker, arrangerede børnenes Tegneskole –Kunstpiloterne,  familielørdag med arbejdende værksted.

I“Privaten”: Ida Wieth: BOTH SIDES NOW, eksperimenterende glaskunst

Den Fynske Forårsudstilling – 23 fynske kunstnere

I“Privaten”: Johanne Heiberg Johansen – tegnede dagbogsnotater

Landmalerne – 8 fynske og langelandske kunstnere som fortolker landskaber på forskellig vis

I “Privaten”: ”Hvad gardinpigen så”

Annaida Thomsen – En farverig og eventyrlig udstilling for store og små – og inspirationskilde for workshoppen: Collageteknik og kukkassemagi. 

”VANDFALD”

- Nordisk akvareludstilling – 22 fine akvarelmalere fra Danmark, Norge, Finland og Sverige

Sydfynske kunstnere – 16 kendte kunstnere med rødder i det Sydfynske

I “Privaten”: Rolf Konow – udstilling af fotos fra fynske filmoptagelser, i forbindelse filmdagene i Svendborg

Uden støtte fra Fonden for Fynske Bank, Svendborg Elforsyning og Svendborg Kunstråd, havde det ikke været muligt. Tak til dem.

Sak havde i 2016  75 års jubilæum og vi ville gerne  give noget til byen.

Ud over udstillingerne,  kunne alle i jubilæumsugen helt gratis deltage i rundvisninger, foredrag, kunstsalon, kunstmarked i haven, workshop og musikalsk eventyrfortælling.

75 års jubilæums-udstilling var en udstilling hvor det bedste fra SAK’s egne samlinger fyldte hele 1. Sal, samt lånte værker f Havsteen- Mikkelsen.

I den forbindelse erhvervede SAK to værker af maleren Laura Brun,  en kvindelig maler fra Thurø.

Anders Morgenthaler udstillede tryk og tegninger i underetagen og keramiker Pernille Pontoppidan udstillede i ovenlyssalen

I “Privaten”: Edition Copenhagen udstillede og solgte lithografier

Desuden havde vi fint besøg af kulturministeren – hotdogs, musik og fest med de mange fremmødte bagefter!

Kunstpiloterne arrangerede endnu en workshops for børn og voksne i bygningen - med temaet: ”Mal dit indre dyr”

Jylland i SAK – 19 medlemmer fra Kunstsammenslutnngen Jylland.

I “Privaten”: Skabelsens spejlinger – fotografen Grete Ploug udstillede spejlede naturbilleder 

Kunstnernes  Julebazar

Som altid velbesøgt og med en del nye kunsthåndværkere i boderne.

I forbindelse med nogle af udstillingerne har der desuden været rundvisninger, foredrag, musik og værksteder, for de besøgende.

For de frivillige har vi haft hyggeligt arrangement med fællespisning og i I januar 2017 en udflugt med brunch og rundvisning, til Trapholdt

I februar 2016 deltog nogle af medlemmerne i en populær Kunst- og bustur til Dunkers Kulturhus i Helsingborg hvor Michael Kvium fortalte om hans nye udstilling.

Det samlede besøgstal for 2016 er på ca 8000 gæster

Medlemmer og ikke medlemmer.

Vi har fået en del omtale og mange positive anmeldelser af udstillingerne. De forskellige kunstnergrupper vil gerne udstille hos os igen, det må jo være fordi I er et dejligt publikum!

På den sidste generalforsamling blev der foreslået gratis adgang på ferniseringsdagene. Bestyrelsen vedtog at følge forslaget i hele 2016.

Vi evaluerer på ordningen på det næste bestyrelsesmøde.

Der blev også på generalforsamlingen sidste år efterlyst en vision for bestyrelsens arbejde i fremtiden – vi har debatteret den eksisterende vision og har konkluderet at den stadig er fyldestgørende indenfor de eksisterende rammer med de ressourcer vi har, både økonomisk og personalemæssigt.

Visionen er:

SAK Kunstforening skal være en åben og engageret kulturaktør på Fyn og kendt for at skabe kunstudstillingeraf lokal, regional og national kvalitet og interesse, samt være et naturligt midtpunkt for den sydfynske billedkunstscene.

I bestyrelsen arbejder vi med forskellige strategier f.eks vedrørende.:

Bygning - hvor vi har fokus på handikapvenlighed - energiforbedring - og på sigt en udvidelse af lokalet hvor Kai Nielsen samlingen i dag er.

Personale - hvor vi forsøger at få flere ressourcer til aflastning af Mogens Palm på kontoret, så Mogens kræfter kan bruges på udstillinger og andet mere udadvendt arbejde.

De frivillige - hvor vi gerne ser endnu flere til at varetage alm. daglige drift opgaver bl.a. omkring ovenstående. Der er også tanker om flere aktiviteter for de frivillige.

Og flere medlemmer – vi er pt. Tæt på 600, men hvordan får vi flere og hvordan fastholder vi jer som allerede er medlemmer.

Vedrørende bygningen:

Bygningsbestyrelsen har sørget for at få ordnet ordnet fuget og malet facaden mod haven, og arealet i bunden af haven er blevet planeret.

Billedudlånet bliver stadig varetaget af de to frivillige Kirsten Wurtzen og Torben Wohlert - et kæmpe arbejde med bl.a. registrering, aflevering og afhentning af kollektioner hos SAK erhvervs medlemmer.

Billedudlånet har solgt forskellligt ud af den permanente samling - til stor glæde for gæsterne til kunstmarkedet i haven - og til glæde for billedudlånet som nu har midler til at indkøbe nye værker.

Fonden

Fonden har besluttet at indkøbe værker af Havsteen-Mikkelsen så han er repræsenteret i billedsamlingen. Havsteen-Mikkelsen er en kunstner som har haft en vigtig betydning både i det Sydfynske og nationalt.

Personalemæssigt I foråret var Lasse Storgård været i praktik i SAK og fra efteråret og indtil nu har vi fornøjelse af af Sara Kornerup Fogh i jobtræningsordning.

Vi har stadig ikke nogen pedel og det er vi kede af. Da vi kun har en ansat på fuld tid, tillader reglerne desværre ikke at vi ansætter en seniorjobber.

Det betyder også at er nødsaget til at holde ferielukket 3 uger sommeren 2017. Vi benytter lejligheden til at få lagt nyt linoleum og ordnet vinduer.

Mogens Palm – daglig leder – er opnormeret til en fuldtidsstilling – og det er både han og vi glade for!

SAK er stadigvæk meget afhængig af frivillige til at passe udstillingerne i weekenderne. En stor tak til weekendvagterne.

I det hele taget – en stor tak til alle frivillige som er med til at holde SAK kørende!

Konklusion

Et godt år med mange forskelligartede udstillinger og mange besøgende - ikke kun fra Sydfyn. Kunstnere som er glade for at udstille i SAK og gerne vil vende tilbage.

Og som nuværende formand, vil jeg også takke de øvrige bestyrelsesmedlemmer for deres indsats og bidrag til bestyrelsesarbejdet, og ikke mindst de forskellige kompetencer, der gør, at jeg oplever vi er i stand til at løse alle de forskelligartede funktioner, som er en forudsætning for en god bestyrelse.

Stor tak til Elin Østergård og Marie Snede Villumsen som pga. manglende tid, desværre træder ud af bestyrelsen.

 
This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions