Åbningstider:
I dag
åbent 11-16


Mørkets lys

01.12.2019 - 15.12.2019

Om SAK

Om SAK

SAK, Svendborg Amts Kunstforening, er stiftet den 30. september 1941 og har i dag ca. 800 medlemmer. Medlemmerne er fordelt på 3 grupper, dels private medlemskaber, dels SAK-erhverv medlemsskaber og endelig institutionsmedlemskaber. SAK's formål er at fremme interessen for kulturens kunstneriske udtryksformer med hovedvægt på billedkunsten.

Det er SAK, der har ansvaret for tilrettelæggelse af Kunstbygningens udstillinger. SAK's bestyrelse består af 7 medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling i februar. Foreningen holder til i to meget smukke byhuse i Vestergade 27-31 midt i Svendborg.

Hvert år arrangeres der mellem 10-12 skiftende udstillinger og andre aktiviteter bl.a. den årlige Kunstnernes Julebasar. I SAK's regi er der også etableret en permanent udstilling i Kunstbygningen af Kai Nielsen skulpturer - en samling som løbende udbygges.

SAK's aktiviteter gennemføres med støtte fra Svendborg Kommune, af medlemskontingenter, af midler fra private fonde og udleje af udstillingsarealerne.

Privat medlemskab

Som privat medlem af SAK har husstanden gratis adgang til Kunstbygningens udstillinger, og man modtager løbende invitationer og informationer om Kunstforeningens aktiviteter. Medlemmerne deltager automatisk i lodtrækning om indkøbte værker ved den årlige generalforsamling og man har mulighed for privat at låne billeder fra Billedudlånet.

SAK Erhverv

Som en særlig afdeling under Kunstforeningen findes SAK Erhverv. Medlemmerne her er erhvervsvirksomheder, som støtter udbredelsen af kunsten i Svendborg. SAK Erhverv har sine egne arrangementer med bl.a. foredrag om kunst og kunstpolitik og der foretages årligt en lodtrækning om indkøbte værker. Det sker på et årligt møde, der kan finde sted i en af medlemsvirksomhederne, hvor der samtidig aflægges besøg. SAK erhvervsmedlemmer modtager løbende informationer om arrangementer i Kunstbygningen.
Institutioner kan tegne et særligt medlemskab, der sikrer at institutionens brugere har adgang til Kunstbygningens arrangementer. Medlemsinstitutionen modtager også løbende informationer om arrangementer i Kunstbygningen.

Kunstbygningen

Kunstbygningen er en selvejende institution, som ejer og driver ejendommene Vestergade 27 og 31. Kunstbygningen stiller bygningerne til rådighed for SAK's udstillingsaktiviteter. Kunstbygningen har sin egen bestyrelse, der består af 7 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af Kunstforeningen SAK. Disse 3 udpeger yderligere 3 medlemmer og endelig udpeger Svendborg kommunalbestyrelse 2 medlemmer.

Kunstfonden

Der er oprettet en særlig Kunstfond, hvis opgave det er at skaffe midler til indkøb og opbygning af en permanent samling af billedkunst og skulpturer med hovedvægt på sydfynske kunstnere. Kunstfonden har sin egen bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf Kunstforeningen SAK's bestyrelse udpeger 3, Kunstbygningens bestyrelse udpeger 1 medlem og disse 4 udpeger de resterende 3 medlemmer.

Kunstfonden ejer og administrerer en kunstsamling på ca. 700 værker. Samlingen er erhvervet gennem en periode på knap 40 år og afspejler mange udtryk og stilarter. Samlingen består af såvel malerier, grafik, skulpturer, fotos, vævede værker, akvareller og collager.
Billedudlånet: Omkring 300 værker er sammensat i kollektioner på normalt 4-6 stk., der enten er af samme kunstner eller på anden måde har et beslægtet udtryk. Disse kollektioner udlånes til institutions- eller erhvervsmedlemmer mod et beskedent beløb. Kollektioner skiftes normalt hvert år i januar måned. Det er også muligt som privat medlem af SAK at låne enkelte værker fra billedudlånet. Yderligere information samt medlemskab og bestilling sker ved henvendelse til SAK Kunstbygning.

v/ Mogens Palm

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions
Undermenu

PRIVATEN” som er 3 sammenhængende lokaler på SAKs 1. sal, kan lejes af medlemmer af SAK

Lokalerne kan rumme ca. 40 personer og udlejes, til personer over 18 år, til eks. møder, receptioner, undervisning, fødselsdage m.v.

Læs mere


Privatlivspolitik
Sitemap
Arkiv
Print Version


Sidst opdateret:

SAK    Vestergade 27    Svendborg    tlf.: 62 22 44 70  | TOP |